Hvordan vi gør det er lige så vigtigt som, hvad vi gør

Miljø og CSR

Ansvarlig og miljøbevidst produktion

Som en virksomhed med en del egen produktion, er det naturligt for os at tage ansvar og tænke miljøbevidst. Som koncern arbejder vi med særlige initiativer og rutiner som sikrer, at vi kontinuerligt skåner miljøet mest muligt. Læs vores koncernhåndbog om, hvilke miljøbevidste og ansvarlige produktionsmetoder vi benytter her.

Vi har tanke på naturen og miljøet i vores processer og i valg af materialer og leverandører i videst mulige omfang. Vi samarbejder med leverandører, som kan stå inde for samme miljøbevidsthed – og for at sikre det, har vi opsat nogle miljømæssige målsætninger, som såvel vi som vores leverandører skal overholde. Vores miljømæssige målsætninger er:

  • At tilbyde og påvirke vores kunder til at vælge miljøvenlige og bæredygtige løsninger, hvor det er muligt.
  • At foretrække miljøbevidste leverandører og samarbejdspartnere.
  • At inddrage vores medarbejdere i at skabe miljøforbedringer samt sikre, at alle medarbejdere kender til vores miljømæssige politik og handle derefter.

Der findes særlige områder, hvor vi kontinuerligt arbejder med at forbedre os. Det gælder bl.a.:

  • Klimapåvirkning gennem vores energiforbrug.
  • Anvendelse af kemikalier ved fremstilling af særlige produkter.
  • Papir og trykmaterialers påvirkning af miljøet.
  • Spild
  • Yderligere affaldshåndtering.

 

Miljø tillæg

BrandFactory koncernen er certificeret med ISO 9001, ISO 14001 og FSC®.

Vi arbejder så bæredygtigt og miljøbevidst som muligt, så vi kan leve op til vores certificeringer og vores kunders såvel som egne ønsker om en miljørigtig produktion. Det medfører en lang række krav, som vi dermed skal opfylde – og som vi opfylder med glæde.

Vi investerer løbende i vores produktions-setup, så vi er opdateret på den teknologi og de maskiner, som det kræver, for at kunne opfylde de miljømæssige krav til en bæredygtig produktion. Hvert år bruger vi derfor mange ressourcer på at være så skånsomme miljømæssigt som muligt i vores produktion, og derfor indeholder vores priser et miljøtillæg.

Miljøtillægget bidrager til at dække en lille del af de omkostninger vi har til:

  • Efterlevelse af miljølovgivning og -regler.
  • Opsamling og destuktion af kemi.
  • Miljøomkostninger i forbindelse med transport.
  • Bortskaffelse af affald.

Vi oplever øgede krav og en væsentlig stigning i de miljømæssige omkostninger. Da vi ikke ønsker at skjule omkostningerne hertil i vores priser, men derimod tværtimod ønsker at have gennemskuelige priser, har vi valgt at synliggøre dem for vores kunder. Det betyder for dig som kunde, at du på fakturaen kan du se tillæget som en separat linje med et miljøtillæg på 2% af fakturasummen – dog maksimalt DKK 1.000,- pr. faktura.

 

Mød en medarbejder

Når alt kommer til alt, så er vi aldrig større eller bedre end de mennesker, der giver os deres passion, hårde arbejde og erfaring. Vi har som mål at beholde vores medarbejdere i mange år – og det har vi succes med. Læs mere om, hvad vi består af.

Et fantastisk stedat arbejde

Udfordringer og varierende opgaver holder mig skarp

Ikke to dage er ens, og det er fantastisk! Det er spændende og afvekslende at møde så mange forskellige typer kunder med lige så forskellige forventninger og behov – fra mindre opgaver til store projekter.

Det holder mig super skarp, at jeg hele tiden bliver udfordret til at tænke ud af boksen og i tæt samarbejde med kunderne skabe nye, kreative løsninger. Og så elsker jeg de tætte relationer, jeg har fået skabt med kunderne.

Lars Hansen

Key Account Manager

Jeg nyder kontakten med kolleger og kunder

I mit job har jeg mange forskellige opgaver, og fælles for dem alle er at de handler om at skabe behagelige omgivelser for mine kolleger og besøgende i huset. Jeg er ikke ’bare’ servicemedarbejder, men et af firmaets ansigter i mødet med kunderne, og det kan jeg godt lide.

Det motiverer mig og giver mig arbejdsglæde, at vi har en høj standard, og jeg elsker, at vi har en arbejdsplads, hvor godt humør på tværs af afdelingerne er en vigtig del af hverdagen.

Betina Gerholt Andersen

Servicemedarbejder

Her er godt kollegaskab og plads til grin

Forholdet til mine kolleger betyder rigtig meget i hverdagen. Vi har et godt sammenhold og hjælper hinanden, hvis det i perioder skal gå ekstra stærkt. Omgangstonen er uformel, og med smil og grin er det bare sjovere at være på arbejde.

Den uformelle omgangstone betyder også, at der ikke er langt op til lederne, og deres dør står altid åben. Der er plads til, at jeg kan sige min mening, og jeg føler, at mine inputs bliver hørt og taget alvorligt.

Anita Pedersen

Skiltemaler

Jeg har mulighed for at udvikle mig fagligt

I mit job er der plads til, at jeg kan opsøge og tage ansvar for komplicerede ordrer og udvikle og afprøve helt nye løsninger. I tæt samarbejde med min leder er jeg i høj grad med til at forme min hverdag og få nye spændende ansvarsområder og opgaver.

Jeg har mulighed for at udvikle mig rent fagligt og dygtiggøre mig gennem kurser, sparring med mine kolleger og besøg hos spændende leverandører.

Kennet Boe Brahe Nielsen

Produktionskoordinator

Et fantastisk stedat arbejde

/
  • 5 gode tips til en succesfuld messe

    Blog

    Messer kan være en effektiv metode til at skaffe nye leads og skabe interesse for dit brand og dine produkter – hvis det altså gøres rigtigt. Sørg for at få mest muligt ud af det ved at følge disse fem gode råd.
  • Er din firmabil en del af din branding

    Blog

    Bilindpakning og dekorationer på køretøjer er en af de mest effektive metoder, når du vil øge kendskabet til dit brand – og så er det endda også en af de mest økonomiske. Vil du læse mere om alle fordelene?
 ? 
Kan vi hjælpe?