Bliv en del af en god hverdag

Job i BrandFactory

Er det dig, vi har brug for?

BrandFactory er altid på udkig efter mennesker med talent og en innovativ tilgang, der kan skubbe os endnu længere frem end der, vi var i går, og som kan tilføje noget nyt til vores professionelle familie.

Du er derfor altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

Send os en e-mail på job@brandfactory.dk

Når du sender os dit CV og din ansøgning, giver du samtidig samtykke til, at vi gemmer dine oplysninger i seks måneder. Læs mere om, hvordan vi behandler dine personlige oplysninger, når du søger job hos BrandFactory.

Har du brug for oplysninger?

Lisbet Meincke

Lisbet Meincke

Salary & HR

+45 4454 5426 lme@brandfactory.dk
  • BrandFactory søger erfaren Retail Designer

    BrandFactory søger en erfaren Retail Designer til udvikling af butikskoncepter og inventarløsninger til kunder, som hovedsageligt er detailbranchen. Vi lægger stor vægt på, at de fysiske butikker skal have den afgørende oplevelse som modspil til, men ligeledes i samspil med onlinehandlen.

    Udover design som solid kompetence, vil produktions- og materialeforståelse være en vigtig kunnen for vores kommende Retail Designer, så netop designet kan sammenkobles til et fleksibelt og prisbevidst slutprodukt.

    Som Retail Designer hos os kommer du til at have ansvaret for Instore-afdelingens udviklingsopgaver fra første designidé og kontakt med kunden, til produktionsklare designelementer til produktion. Opgaverne spænder fra hele butikskoncepter til shop-i-shop-løsninger og inventar. Du vil have tæt samarbejde med vores tekniske tegnere, kreative team på tegnestuen og vores indkøbsansvarlige.

    Opgaver og ansvarsområder

    • Designudvikling fra idé til produktion
    • Kundekontakt under designprocessen
    • Projektering af inventardele til hele butikskoncepter
    • 3D-visualisering over for kunder, med hensyntagen til deres behov
    • Koordinering mellem designløsning og ekstern produktion
    • Udarbejdelse af tegningsdokumentation og materialevalg
    • Tæt samarbejde med Indkøb/sourcing hos relevante leverandører
    • Ansvarlig for egne projekter/sager

     

    Dine kvalifikationer

    • Designerfaring af inventarløsninger
    • Din baggrund kan spænde bredt, evt. arkitekt, industriel designer, møbelsnedker eller anden relevant uddannelse
    • Behersker kombinationen af design og teknik
    • Forståelse for inventarløsninger og materialesammensætninger
    • Stærke visualiseringskompetencer, hvor Solid Works, AutoCAD og 3Dstudiomax kunne være værktøjer i hverdagen
    • Behersker engelsk i skrift og tale
    • Godt humør og stort overskud, som bl.a. giver udslag i hjælpsomhed samt lyst og evne til at samarbejde på tværs

     

    Vi tilbyder

    BrandFactory er en arbejdsplads, som er præget af en stærk udvikling og et dynamisk arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Du vil få et spændende og alsidigt job, hvor du vil få ansvaret for Instore-afdelingens designløsninger og indgå i et tværfagligt team mellem Instore og vores tegnestue. Instore-afdelingen udfører totalindretninger til blandt andet detailhandlen, som inkluderer alle håndværksmæssige entrepriser og leverancer fra inventar og gulv til belysning.

     

    Stillingen er en fuldtidsstilling.

    Ansættelsesstart: Hurtigst muligt, men kan aftales nærmere.
    Arbejdssted: Måløv Teknikerby 2, 2760 Måløv
    Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.


    Har du spørgsmål til stillingen eller BrandFactory er du meget velkommen til at kontakte Daniel Højgaard Hindhede på tlf: 4024 5168 eller Henrik Funch Larsen tlf. 4024 5164

    Send din ansøgning samt CV til job@brandfactory.dk med ”Retail Designer” i emnefeltet.

    Vores profil
    BrandFactory Danmarks omkring 120 medarbejdere konceptualiserer, udvikler, producerer, faciliterer, leverer, installerer og transformerer visuel kommunikation, branding og butiksindretning til virksomheder og detailhandlen. Vi er absolut markedsførende inden for vores område og står for kvalitet, innovation og ikke mindst den bedste kunderådgivning i branchen. Alt dette understøttes af en produktionsenhed, der lever op til alt, hvad der kan forventes af en markedsledende virksomhed. Vi er en del af den nordiske markedsleder BrandFactory Group, og tilsammen er vi den førende leverandør af visuel kommunikation i Norden med en omsætning på godt 1 milliard danske kroner og omkring 580 medarbejdere fordelt i Sverige, Norge og Danmark. 

  • 5 gode tips til en succesfuld messe

    Blog

    Messer kan være en effektiv metode til at skaffe nye leads og skabe interesse for dit brand og dine produkter – hvis det altså gøres rigtigt. Sørg for at få mest muligt ud af det ved at følge disse fem gode råd.
  • Er din firmabil en del af din branding

    Blog

    Bilindpakning og dekorationer på køretøjer er en af de mest effektive metoder, når du vil øge kendskabet til dit brand – og så er det endda også en af de mest økonomiske. Vil du læse mere om alle fordelene?
 ? 
Kan vi hjælpe?